Planlæg dit besøg

Før du klikker skiene på, er der et par ting, der er gode at vide, når du besøger BGI Snowsport Arena. Her finder du alt det praktiske om åbningstider, priser og sikkerhedsregler, så du kan få mest muligt ud af dit besøg.

Åbningstider

Weekender: kl. 10.00–16.00 (udlejningsbutikken åbner kl. 09.45)
Onsdag: kl. 15.00–20.00

Kontakt os direkte for særlige arrangementer, træningslejre eller udlejning uden for åbningstid.

Priser

Udendørs dryslope:
- 1 time, voksen: 75 kr
- 1 time, børn u. 15 år: 50 kr
- Skiudstyr - fuld pakke: 75 kr
- Skiudstyr - mellem pakke: 50 kr
- Familiepakke med skilærer: 1200 kr
- Gruppe med skilærer: 1200 kr
- Personlig træning: 750 kr

Hvis du aldrig har stået på ski, skal du booke en lektion med en skiinstruktør.

Indendørs skibånd:
- Familiepakke (5 pers): 1200 kr
- Gruppe (5 pers): 1200 kr
- Personlig træning: 750 kr
- 2 personer: 600 kr
- 3 personer: 750 kr

Årskort til dryslope
- Voksen: 1795 kr
- Børn u. 15 år: 1295 kr
- Tidligere elever: 1500 kr

Sikkerhed

Der findes nogle helt generelle retningslinjer for at opnå sikkert skiløb og sikkerhed på pisten. På den måde sikrer vi, at alle får en god oplevelse. 

 

Det Internationale Skiforbund (FIS) opstillet 10 regler for at sikre den gode opførsel på pisten:

1. Respekt

Man skal opføre sig ordentligt og på en måde, så man ikke udsætter andre for fare

2. Kontrol

Man skal køre kontrolleret og tilpasse sin fart til både til ens personlige niveau og omgivelserne på pisten. 

3. Rutevalg

Den, der kommer bagfra, skal ALTID vælge en rute, så vedkommende ikke udsætter forankørende for fare. 

4. Overhaling

Man må gerne overhale, hvis man efterlader plads til, at den forankørende kan foretage enhver bevægelse. 

5. Indkørsel, start og bevægelse op ad bjerget

Man skal altid kigge op og ned ad pisten for at sikre sig, at man ikke forudsætter andre for fare. Dette gælder ved indkørsel, start og bevægelse op af en pist. 

6. Standsning

Man skal så vidt muligt undlade at stoppe på pisten, hvis sigtbarheden er dårlig ellers pisten er for smal. Ved styrt skal man hurtigst muligt bevæge sig væk fra pisten.

7. Til fods

Man skal altid kravle op eller ned af bakken i kanten af pisten – aldrig i midten.

8. Skilte og markeringer

Respektér og følg altid anviste skilte samt markeringer.

9. Ulykker

Ved uheld, har enhver pligt til at yde hjælp. Hvis det er nødvendigt – tilkald (lift)personale.

10. Identifikation

I tilfælde af en ulykke skal alle involveret, inklusive vidner, udveksle navne og adresser. 

Udover de 10 regler har vi opstillet nogle ekstra punkter vedrørende sikkerhed:

11. Standsning m. gruppe

Man skal under gruppen for at undgå at ramme andre i tilfælde af styrt. 

12. Stave

Orientér dig, før du bruger skistavene. Hold altid skistavene under hoften, og når du tager liften, skal stistavene altid pege nedad. 

13. Hjelm

Det er et krav at bære hjelm ved ALLE slags aktiviteter på bakken. 

14. Udstyr

Tjek altid dit udstyr for eller eventuelle skader, inden du går ud på pisten. F.eks. at dine bindinger og støvler er indstillet korrekt.

15. Sko og støvler

Det er kun tilladt at bevæge sig ud på pisten med skistøvler.

Niveauguide

Uanset om du aldrig har stået på ski, eller om du er rutineret skiløber, har vi et niveau, der passer til dig. Vores inddeling gør det nemt at finde den undervisning og de bakker, der matcher dine evner, så alle får en tryg, sjov og udviklende oplevelse.

Niveau 1 – Nybegynder
Du har aldrig stået på ski eller max et par dage.

Niveau 2
Du har stået på ski omkring 3 til 10 dage. Du kan bremse og dreje i et vist omfang, men du kører stadig i sneplov (pizza). Du føler dig nogenlunde sikker på en blå piste.

Niveau 3
Du har stået på ski i 2 til 5 uger. Du arbejder på eller kan køre nogenlunde med parallelle ski. Du kan komme ned ad røde pister, men du bliver udfordret af et stejlt terræn.

Niveau 4
Du har stået på ski i 4 til 7 uger, måske endda lidt mere. Du kan komme ned ad alle slags pister og kører med parallelle ski. Du bliver dog udfordret, når det er iset, puklet, eller når det er meget stejlt.

Niveau 5 – Ekspert
Du har stået på ski mere end 10 uger. Du kører udelukkende med parallelle ski og kan komme ned ad alle pister. Du er komfortabel i det meste terræn.